Er e-mail som samarbejdsværktøj outdated?
Af Bent Karkov
Kommunikation via e-mail – en oplagt måde at starte
Op igennem 70’erne og 80’erne prøvede jeg som engelsklærer adskillige gange at sætte en kommunikation i gang mellem elever ved at formidle pennevenskaber. For det kunne ofte i den daglige undervisning være problematisk at motivere eleverne til kun at snakke engelsk med hinanden. Men som oftest løb det ud i sandet efter 1 eller måske 2 kontakter. Der kunne være længe mellem brevene, og interessen var derfor vanskelig at fastholde.
Men så i begyndelsen af 90’erne skete der noget. Personligt blev jeg præsenteret for noget de kaldte e-mail på et årskursus på DLH i engelsk. Det var der noget, der hed dengang, og man var af sted en hel dag gennem et skoleår for at dygtiggøre sig inden for sit linjefag. Ja, det var tider. Nå men vi blev vidner til en kommunikation på breve og billedudveksling med en klasse i Rusland i en dos-baseret platform, der var organiseret af Kidlink, en organisation grundlagt af en norsk journalist.
Se det kunne bruges til noget. Pludselig var der mulighed for elevkommunikation, fra dag til dag og pennevenskab fik en ny dimension. Motivationen steg, i hvert fald hos læreren, for det var alligevel forbundet med store vanskeligheder at organisere dette. Alene at få fat i computere kunne være et problem. Men en enkelt computer med internetadgang via telefonen og et modem med en overførselshastighed på 1200 baud kunne gøre underværker, og så var der i øvrigt noget der hed IRC. Jeg skal sent glemme de første eksperimenter med realtime kommunikation med USA.
Skønt den internationale dimension i undervisningen blev obligatorisk med den nye lov i 92, var det alligevel et meget lille fåtal af lærere der benyttede sig af de nye muligheder. Meget få steder tillod de tekniske muligheder det.
Men så kunne man jo gøre en indsats for det, og det blev så begyndelsen til mit virke som it-vejleder.
Det har været spændende at være med i den rivende udvikling, hvor man må iagttage, at e-mail nærmest virker lidt outdated , og hvor nye tiltag under begrebet web 2.0 giver helt nye muligheder for digital kommunikation: wiki, podcast, blogs , skype, messenger, m.f.. Se herom i andre artikler i nærværende blad.
Så mulighederne er til stede. Spørgsmålet er bare, hvor meget de bruges i den helt almindelige skole, som de fleste kender den. Selv om lærerne har været på skole-it kurser, selv om der er mange dygtige it-vejledere til at bistå, er det nok alligevel begrænset, hvor megen digital kommunikation ud over internt på egen skole, der benyttes. En nylig foretaget spørgeskemaundersøgelse mellem foreningens medlemmer bekræfter dette.
Med en beskeden svarprocent skal man selvfølgelig være varsom med at drage konklusioner. Meget tyder dog på, at web 2.0 værktøjer har meget begrænset udbredelse, og hvis de bliver brugt på en skole, er det kun specielt it-kyndige. E-mail er blevet det mest udbredte digitale kommunikationsmiddel, og selv med dette redskab til stede, er det stadig et fåtal af eksempelvis sproglærere, der bruger det til kommunikation med elever i andre lande.
Derfor er der stadig behov for at gøre opmærksom på forpligtelsen ifølge Fælles Mål. I Fælles mål hedder det om engelsk i afsnittet om kultur- og samfundsforhold: Eleverne skal anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, på rejse og ved brug af e-mail.
I Fælles Mål II, vil man dog formentlig inddrage web 2.0 redskaber også, sådan som det er nævnt i kommissoriet. Og der vil sikkert også blive stillet krav om et bestem t antal projekter.
Men web 0.7 redskaber, som e-mail måske kan benævnes, vil fortsat have en væsentlig plads, og det vil være det redskab, som de fleste lærere umiddelbart har fortrolighed med. Og så skal det jo ikke glemmes, at man kan vedhæfte billeder og præsentationer og lydfiler til at gøre kommunikationen levende.
Men en ting er fortrolighed med mediet, noget andet er, hvordan man skaber kontakter til partnere. Måske er det vanskeligheden herved, der gør, at det som sagt stadig er et fåtal af lærere, der har gang i kommunikation med skoler i andre lande. Derfor skal der her gives nogle eksempler på platforme, der kan hjælpe den enkelte lærer i dette arbejde, og det er oplagt at it-vejlederen er formidler og inspirator i dette arbejde.
E-twinning er den første jeg vil nævne. Det er en platform med gode supportmuligheder. Eksempler på forløb skabt gennem denne platform er nævnt andetsteds i bladet, så jeg vil ikke her omtale den yderligere. Adressen er www.e-twinning.net
 Ligesom ved e-twinning er de følgende platforme karakteriseret ved at e-mail måske er redskabet man bruger fra starten, men alle lægger de op til at man kan udbygge med div. webaktiviteter og web 2.0 redskaber. Det gælder for eksempel kidlink, som nås via www.kidlink.org. Adgangsbilletten er stadig besvarelsen af 4 spørgsmål omkring ens børneliv og drømme om fremtiden. Men herefter er der mulighed for mange aktiviteter specielt i området Kidspace. Men adgangen er lidt træg, og kan tage pippet fra mange nybegyndere.
 En anden benyttet portal er www.epals.com. En fin platform til classroom connections, og også med muligheder for at opbygge sammarbejdsprojekter. Stedet udmærker sig ved at det er forholdsvis let at finde kontakter i Afrika og Asien. For eksempel understøtter Kenyas regering platformen. ( Fra siden: ePals provides collaborative tools, resources, best practices and member-created projects encouraging authentic learning. In the classroom or from home, guide your students´ learning with a global, online perspective. Find lesson plans, projects, and instructional resources for your classroom arranged by topic.)
Til tysklærerne findes en kogebog for at opnå og udbygge kontakt til andre klasseværelser, ”Das Bild der Anderen” Den findes på www.goethe.de/bild. Her præsenteres et koncept, som oprindeligt blev udarbejdet under European Schools Project i 1989 af medarbejdere ved Amsterdam-universitetet, men med medforfattere fra flere lande, bl. a. Annie Ring Knudsen fra Danmark. Siden Goethe instituttet har overtaget administrationen af det, har det opnået endnu større udbredelse. I Danmark er p.t. 50 lærere registreret, så der er plads til endnu flere.
Selve kogebogen er også oversat til andre sprog for eksempel engelsk og dansk. Den engelske, The image of the other, findes på http://www.europeanschoolsproject.org/image/index.html På denne portal kan man søge kontakter. Melde sig til formulerede projekter eller selv søge partnere til egne projekter.
Den danske oversættelse er på denne side. http://www.espdk.dk/image_dk/ og er også støttet af e-twinning. Der er udførlige forslag til de første 10 breve, så man behøver ikke gå død efter de første. Det følger en naturlig progression: Personlig introduktion, mit hjem, min skole, mine fritidsinteresser, mit lokalsamfund osv. Herudover er der forslag til evaluering og der er en side med ”Gode råd” og ”Gyldne regler” til læreren. Har man læst dette er man meget godt hjulpet over de første betænkeligheder, og det kan stærkt anbefales it-vejledere at gøre sproglærerne opmærksomme på dette materiale. Det er bearbejdet til dansk af Kirsten Anttila og Mogens Eriksen.
En anden projektportal er http://www.iearn.org/ . Man præsenterer sig som: The world´s largest non-profit global network that enables teachers and youth to use the Internet and other technologies to collaborate on projects that enhance learning and make a difference in the world ser spændende ud, men jeg ikke selv erfaringer med brugen af denne kontaktflade.
Så det er ikke vanskeligt at finde frem til platforme, der formidler kontakt. De omtalte er nogle få eksempler, og der kunne nævnes mange flere. Men det er spændende selv at gå på opdagelse. Ovennævnte er alle gode bud.
Til slut vil jeg dog lige gøre opmærksom på en konference i skolekom, som nu mest bruges som opslagstavle til internationale projekter. Det er Det globale klasseværelse, som findes under Lærere/fsk/Det glob klassev.
Sammenfattende: At skrive e-mail er en god begyndelse på sproglærerens første forsøg på at indtænke den internationale dimension. Og det bliver helt sikkert aldrig outdated, men kan også tjene som øjenåbner for mange andre muligheder. |
