Internationalt samarbejde? Start i det små!
Af Signe Sloth, lærer på Søndervangskolen i Hammel
Det er vigtigt, at man ikke ser på internationalt samarbejde som noget ekstra, der også skal nås. Man skal betragte den internationale dimension som en del af den almindelige undervisning. Tænk først på hvad du gerne vil have dine elever til at arbejde med i det kommende skoleår, derefter hvordan den internationale dimension kan bidrage med noget give en ekstra dimension i undervisningen. Man kunne for eksempel forestille sig, at eleverne i indskolingen arbejder med kæledyr, hvorfor ikke lave en aftale med en skole i Spanien om at udveksle disse tegninger. Det giver ikke meget ekstra arbejde men en helt masse gode snakke om hvordan man bor og lever i Spanien!
Det er vigtigt, at man starter i det små så man selv kan følge med i hvad der sker. Slår man for store projekter op fra starten, er sandsynligheden for at man kører død i det, større end hvis man tager et lille skridt af gangen. Jeg vil i det følgende beskrive hvordan et lille julepostkortprojekt har udviklet sig gennem de sidste tre år fra et meget lille projekt til en omfattende wiki på nettet.
Tegnet af Katrine, 3.b
I 2005 fandt jeg gennem eTwinning portalen www.etwinning.net en svensk samarbejdspartner, der havde en klasse, der var jævnaldrende med min 3. klasse. Vi aftalte, at vi ville udveksle julepostkort. Eleverne tegnede postkortene i Paint og lærerne sendte dem via e-mail til hinanden.
Oversigt over de lande, der er med i præsentationsprojektet
Eleverne var overraskede over, at postkortene var så ens! Er jul virkelig det samme i Sverige som i Danmark? Eleverne var spændte på at høre, hvordan de svenske elever snakkede, og vi lavede herefter hver især en lille præsentation af os selv i Power Point med lyd. Kravet var at præsentationen skulle laves på modersmålet. Da vi fik de svenske præsentationer, forsøgte vi os med at præsentere os på svensk, det var ikke helt let! Vi snakkede om i klassen, at det kunne være sjovt, hvis der var flere lande med. Derfor lagde jeg idéen med præsentationsprojektet ud på eTwinning. Nu er projektet vokset til at omfatte 9 forskellige sprog, inklusiv kinesisk og mongolsk!
”Det vi synes der er godt, ved at lave internationalt sammenarbejde, er at man møder nye udfordringer i sproget” Mette og Camilla 6.B
Gennem præsentationsprojektet, fandt vi blandt andet ud af, at det er utroligt vigtigt, at tale tydeligt og langsomt, ellers bliver det svært og til tider næsten umuligt for andre nationaliteter, at bruge det til noget.
Svensk på mellemtrinnet, hvordan bliver det vedkommende?
På Søndervangskolen skulle vi sidste år bl.a. fejre Astrid Lindgrens fødselsdag med en musikalsk forestilling; ”Skolernes musikdag”. Skolernes musikdag skulle opføres af ca. 300 elever fra 4. og 5.årgang og der skulle synges 11 sange hvoraf de 10 var på svensk! Det var derfor oplagt at udbygge vores samarbejde med den svenske venskabsklasse.
”Det var jo helt nyt! Vi skulle lære svensk og have venner fra Sverige. Det var alt sammen så nyt og spændende. At arbejde på den her måde med international aktiviteter, har gjort undervisningen mere spændende. Mere sjov!” Melissa og Line 6.B
10 sange på svensk, det var noget af en udfordring! Derfor havde vores første samarbejdsopgave fokus på at læse, forstå og ikke mindst at kunne udtale ordene i sangene, så det lød lidt i retning af svensk! Vi skrev mails til de svenske elever, med de ord vi ikke kunne udtale eller syntes var svære, og det samme gjorde de. Det blev til en lydordbog med 94 ord og nogle svære danske sætninger som ”rødgrød med fløde” og svenske som ” Sju sjösjuka sjömän var på det sjunkande skeppet Shanghai med sju sjösjuka sjuksköterskor”, en virkelig tungevrider! Alle eleverne i både Danmark og Sverige var meget motiverede for at lære svensk / dansk gennem vores arbejde med lydordbogen. I vores klasse afholdt vi ”bedste svensker” konkurrence, her optog eleverne sig selv med mobilen, mens de sang eller læste højt fra en svensk sang. Der var rigtig mange af eleverne der ikke turde stille sig op foran klassen og læse højt på svensk for ikke at tale om at synge solo på svensk. Gennem vores lydordbog havde eleverne mulighed for at øve sig og sidde i ro og mag der hjemme og optage på mobilen, indtil man var tilfreds.
Det var godt vi optog det på mobilen, så man var sikker på at man ikke sagde det forkert, foran hele klassen.. altså dummede sig foran klassen
..…det var ikke så pinligt når man tænkte på, at de andre også gjorde det, og vi skulle bare gøre det og det var jo hurtigt overstået og det var sjovt og lærerigt, ... Melissa 6.B
Mio min Mio
Ud over arbejdet med lydordbogen samarbejdede vi også omkring Astrid Lindgrens roman ”Mio min Mio”. De svenske elever læste bogen på svensk og vi læste den på dansk. De danske elever tegnede tegninger til de ulige kapitler og de svenske elever til de lige kapitler. Herefter sendte vi tegningerne til hinanden. Ud fra tegningerne lavede vi små korte referater til kapitlerne som blev læst af de elever, der havde lavet tegningen.
Det gode ved at lave internationalt samarbejde er, at man får nye udenlandske venner, og det gør man ellers ikke i en almindelig skoletime. Man lærer et nyt sprog, synger sange på et andet sprog, snakker sammen med de nye venner på et andet sprog og skriver online med dem på et andet sprog. Det er lærerigt og nogle elever har det sjovest når man gør det sådan. Så sker der lidt flere spændende ting, end i en helt almindelig time. Der sker ligesom noget mere. Vi lærte meget mere svensk inden vi skulle til skolernes musikdag end dem der ikke havde en svensk venskabsklasse. Melissa og Line 6.B
I februar 2008 var vi så heldige, at de svenske elever fik muligheden for at komme til Hammel og besøge os. Det skete i forbindelsen med at vores skole skulle afholde ”Skolernes musikdag”. Det blev en fantastisk oplevelse for alle. Noget af det første én af mine elever sagde, var ”Signe, Signe vi har fundet ham der kan sige den der svære sætning fra ordbogen!” Det var stort at opleve, der var rigtige mennesker bag de lyde vi havde modtaget!
Det vi synes der er godt ved at lave internationalt samarbejde er, at man møder nye udfordringer med sproget… vi sidder ikke bare inde i klassen og snakker om det alene, men vi møder rigtige svenskere! Camilla og Mette 6.B
SMS i timerne, helt til Sverige!
Efter svenskernes besøg i Danmark var eleverne meget motiverede for et videre samarbejde. Nogle elever var dagligt på MSN med de svenske elever. Ofte blev jeg spurgt hvad betyder ”längtan” eller ”görru”. De fleste var top motiverede for at forstå, hvad de svenske elever sagde. Uden opfordring læste mange elever altså svensk i deres fritid!
Projektet kunne umuligt slutte her, vi var nødt til at fortsætte.
For at kunne samarbejde online oprettede vi en samarbejdsplatform for både lærere og elever i form af en wiki . Vi besluttede sammen at sætte fokus på elevernes motions- og spisevaner i Danmark og Sverige. Vi har kaldt vores projekt SMS, en forkortelse for Sprog, Motion og Sundhed.
”Sms projektet handler om at få børn til at lave motion. Det handler om at børn ikke bare skal sidde på deres røv hele dagen foran computeren. De skal ud at lave motion!” Melissa og Line 6.B
I vores wiki samarbejdede eleverne på tværs af sprog i blandede grupper omkring en motionskontrakt. De skulle motivere hinanden til at overholde de opsatte mål, hjælpe hinanden med at få skrevet den daglige motion ind samt samarbejde omkring et logo til vores sms-wiki. Målet var, at eleverne skulle bestræbe sig på at dyrke den anbefalede mængde motion nemlig 60 minutter om dagen i 7 uger. I løbet af de 3½ måneder vores wiki har været i gang, har eleverne brugt den flittigt. Eleverne har ikke været ”bange” for at samarbejde over wikien, og for langt de flestes vedkommende, var det ikke noget problem, at få skrevet deres motion ind i løbet af perioden, da de mere eller mindre altid har en onlinecomputer i forlængelse af deres højre hånd. Eleverne har også lavet små videoer med gode motionsidéer på, det er rigtig sjovt, at se hvilke former for motion de svenske elever laver, de kan også ses på vores wiki.
”Det er sjovere at samarbejde med en anden klasse i stedet for at bare gøre det med sin egen klasse. Måske laver de noget andet motion i Sverige end vi gør i Danmark. Og sådan kan man lære meget mere om motion. I wiki´en skriver vi ind hvad vi har lavet af motion, og hvad der ellers sker. Jeg tror det er en god måde at få børn på 10-13 år til at lave mere motion. For det sker ok tit at der kommer konkurrencer så man gør det endnu hårdere for at vinde. Det er en rigtig god måde. Undervisningen bliver også meget sjovere, når vi skal motionere.” Melissa og Line 6.B
Her efter sommerferien har alle eleverne oprettet sund mad kontrakter i deres svensk/danske grupper. Sund mad kontrakterne besluttede vi at oprette på opfordring fra nogle forældre til elever i klassen. De syntes, at eleverne havde været så motiverede for motionskontrakterne, at de mente det var værd at prøve, om vi gennem sund mad kontrakterne, kunne gøre eleverne lige så motiverede for at spise sundt! Endvidere har forældrene i klassen ytret ønske om at få deres egen motionskontrakt sammen med de svenske forældre! Det er endnu uvist om de svenske forældre tager opfordringen op, men det er da et tegn på at undervisningen har effekt ud over klasselokalet!
Sund mad kontrakterne fungerer på samme måde som motionskontrakterne. Målet er at spise omkring 600gr. frugt og grønt om dagen.
”Vi tror at alle synes godt om hele det projekt vi laver sammen med svenskerne. Vi synes det er godt at arbejde internationalt, Vi får motion, og laver andet end at sidde inde i klassen og se på tavlen. Vi synes også internationalt samarbejde er en hyggelig måde at arbejde og lære noget på, og der er jo også mange der siger at man lærer og husker mest hvis man har det sjovt!” Mette og Camilla 6.B
Hvis vi havde startet med det store sms projekt, er jeg sikker på at hverken den svenske lærer eller jeg havde kunnet få det organiseret og struktureret så det kørte så godt som det gør nu.
I alle samarbejdsrelationer er det vigtigt, at man kender lidt til hinandens ambitioner, mål og forventninger inden man planlægger et projekt. Ved at starte med små overskuelige projekter lærer man hinanden at kende på godt og ondt, og det gør at man nemmere kan sætte krav til fremtidigt samarbejde og herigennem mindske frustrationerne samt øge chancen for at projektet bliver en succes for alle.
Links
|
