Internationalisering i grundskolen
Af Birte Kjær Peulicke Professionshøjskolen København - Den Internationale Enhed. Ambassadør for eTwinning i Danmark.
Hvorfor er det globale perspektiv/den internationale dimension også relevant i grundskolen?
Det globale perspektiv/den internationale dimension – nå ja, det har vi jo arbejdet med i mange år – er der straks nogle der vil tænke - og heldigvis for det.
Nogle kommuner og skoler har siden folkeskoleloven af 1993 været meget målrettede i deres arbejde med at implementere det globale perspektiv i undervisningen. Med 1993 – loven blev der nemlig for første gang opfordret til, at skolerne kunne arbejde med den internationale dimension. Det gav lærerne mulighed for at undervise eleverne i sprog, samfunds – og kulturforhold i andre lande på en mere nærværende måde. Samarbejdsprojekter, der i begyndelsen blev realiseret som e-mailprojekter eller ved at besøge de udenlandske elever og lærere, gav eleverne en helt ny dimension ikke kun i sprogundervisningen, men i fagene generelt.
Når vi spørger elever og lærere, der har deltaget i internationale samarbejdsprojekter, er der ikke grænser for det positive udbytte, de kan referere til. Netop derfor er det vigtigt, at alle grundskolens elever får mulighed for at kunne indgå i denne type samarbejdsprojekter
Hvorfor skal arbejdet med det globale perspektiv begynde allerede i grundskolen?
Grundskolen er institutionen, hvor de grundlæggende kompetencer for det fremtidige arbejdsliv og liv som borger udvikles og stadfæstes. Når vi ser på den globaliserede verden vi lever i, er det helt oplagt, at mange af vores elever vil få et job, der enten har samarbejdsrelationer til udlandet eller måske har sæde i et fremmed land.
For at kunne bibringe innovation, tilfredsstillelse og kvalitet i et sådant samarbejde samt leve i et fremmed land er det vigtigt, at eleverne har fået nogle grundlæggende kompetencer til mødet med de fremmedartede kulturer.
Disse kompetencer efterlyses både nationalt og internationalt. Det er derfor vigtigt, at basis for disse kompetencer lægges allerede i grundskolen. Det er hér elevernes grundholdning til såvel sprog som kulturforståelse dannes. Eleverne vil derefter kunne videreudvikle denne viden og forståelse gennem hele deres uddannelse.
Vi ved, at elevernes kompetencer vedrørende viden, holdninger og indsigt dannes i grundskolen. I den sammenhæng indgår læren om globalisering også.
Mange af vores elever i dag er store mediebrugere. I grundskolen chatter de på nettet, sms’er eller bruger messenger til at kommunikere med udenlandske venner og bekendte. Det er helt naturligt for eleverne at benytte disse medier. Derfor er det oplagt, at netop grundskolen giver eleverne de faglige sprog-, samfunds – og kulturrelevante kompetencer, til at kunne indgå i og kvalificere en sådan kommunikation!
Globaliseringsrådets opfordring – regeringens udmelding
Globaliseringsrådets opfordring om styrket globalisering I uddannelserne meldes ikke helt klart ud fra regeringen/ ministeriets side. Det er faktisk kun Fælles Mål II for sprogene, som direkte beskriver mål for det internationale samarbejde.
Det er vigtigt, at det fra ministeriets side gøres helt klart, hvad det er, man ønsker at kommunerne/skolerne skal gøre.
Opfordringen fra 1993 er dog ændret til et must I Fælles Mål II. Det står nu skrevet, at alle elever skal deltage i mindst ét internationalt samarbejdsprojekt i løbet af deres skoletid.
Selvom man ikke kan sige, at det er et særlig ambitiøst mål, er det dog et skridt på vejen. Når en regering vil styrke elevernes internationale kompetencer, er det meget vigtigt, at udmeldingerne bliver klare og præcise for at sikre, at kommunerne tager opgaven på sig samt, at de prioriterer den højt.
Plusser og minusser ved globalisering i grundskolen?
Det helt stor plus er, at nogle kommuner allerede har en målsætning for arbejde med skolernes internationale dimension i undervisningen. Alle andre kommuner skal, qua de nye Fælles Mål II først nu til at påbegynde dette arbejde.
Elevernes nysgerrighed, mediernes påvirkning, samt den globaliserede verden er alle parametre, som er meget vigtige for undervisningens plan- og tilrettelæggelse.
Det er et kendt faktum, at elevers motivation bliver styrket gennem den direkte anvendelse af det allerede lærte. De informationer, eleverne både giver og modtager i dialog med elever fra andre lande, styrker således deres læring.
Obligatorisk videreuddannelse for lærerne
Desværre er der også nogle minusser, idet mange lærere endnu ikke er uddannet til at kunne planlægge, gennemføre og evaluere et internationalt projektsamarbejde. End ikke de allersenest uddannede lærere, da seminarierne indtil nu ikke har tilført de lærerstuderende disse kompetencer.
Det kan kun gøres bedre med nogle klare målsætninger fra ministeriets side. Undervisningsminister Bertel Haarder, har tidligere denne sommer i et af de store dagblade udtalt, at folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal bibringe eleverne de brede kompetencer.
Mon ikke det globale perspektiv hører - under disse kompetencer?
Hvordan kommer kommuner og skoler videre?
Kommunernes vigtigste opgave er at nedfælde både målsætninger og handleplaner for for det globale perspektiv i skolernes undervisning. De kommunale handleplaner skal kanaliseres ud i skolerne, hvorefter implementeringen er skolens opgave.
Målsætningen for Det globale perspektiv skal skrives som et selvstændigt afsnit i skolens virksomhedsplan som et indsats- eller kompetenceområde.
Foruden handleplanerne er det lige så vigtigt, for både kommune og skole, at lægge en strategi for lærernes efter - videreuddannelse inden for området, og samtidig afsætte de nødvendige ressourcer til formålet.
Lad os håbe, at arbejdet med den internationale dimension/det globale perspektiv i grundskolen bliver et indsatsområde i mange kommuner de kommende år. |
